Alarmsystem til private og erhverv
Ønsker du at sikre dit hjem eller virksomhed ekstra godt, anbefaler vi at du investerer i et alarmsystem med kamera. Med en alarm med tilhørende fotodetektor sendes der billeder direkte til dig, hvis din alarm går. Det giver mange kunder en større form for tryghed.
Fordelen ved at have et alarmsystem med kamera er at du kan følge med i, hvad der foregår i dit hjem eller virksomhed, hvis alarmen går, uanset hvor du befinder dig. Mange systemer kan sættes op således, at kameraet tager et billede, når alarmen går i gang, og derefter sender billedet direkte til dig via din app på mobil, tablet eller computer.
Har du et eksisterende analogt system, kan det i dag opgraderes til digital HD-kvalitet ved at skifte kameraer og optager – uden at der skal trækkes nye kabler.